SKUESPIL PÅ FILM

I rækken af kurser under ”paraplyen” Skuespil på film, har vi glæden af at få instruktør Charlotte Sieling og skuespiller Søren Malling til Filmshusið.

19 - 25 november
Kr. 450
Sign up

Denne gang vil der både være en teoretisk del i form af en master class og en praktisk del hvor vi optager scener.

Vi starter med masterclassen, lørdag og søndag. Dagene vil blive opdelt i mindre sessioner. Sessioner med både Charlotte og Søren, andre hvor Charlotte vil moderate Søren, visa versa, og sessioner de har enkeltvis. Alt efter tematik.

Der vil være temaer som:

Forberedelse

Samarbejde mellem instruktør og skuespiller

Forventninger (til manuskriptet, til scenen, til dagens optagelser etc.)

Sårbarhed, mod, kritik, noter, talent etc.

Hvordan skaber man rum på optagelserne der giver de bedste arbejdsbetingelser for hold, skuespillere og instruktører?

Optagelser under tidspres. Hvad gør vi?

Vi vil udnytte at vi har en instruktør og en skuespiller der kender hinanden og tør at tale åbent om alle processer.

Søndagen slutter med at vi laver readings på de scener der skal optages.

Andrias Høgenni har skrevet scenerne.

Man kan som skuespiller melde sig til 1 eller 2 scener. Er man med i 1 scener har man 2 mødedage i ugen samt fredag hvor vi alle mødes i plenum.

Melder man sig til 2 scener, betyder det at man er til stede i hele forløbet 19 – 25 nov.

Vi slutter fredag med at se ”takes” fra optagelserne men ikke de færdige scener.

De klippes på et særskilt klippekursus. Alle der har været involveret i skuespil på film og på klippekursus bliver inviteret til at se de færdige scener d. 12. december i filmshusið.

Charlotte Sieling er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og siden som manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.

Charlotte har instrueret afsnit til Rejseholdet, Forbrydelsen, Krøniken og Broen – de sidste to også i rollen som konceptuerende instruktør. Internationalt har Charlotte slået sit navn fast med internationale serier som White Collar, The Americans og Homeland.

Charlotte spillefilmsdebuterede med Over gaden under vandet, siden kom Mesteren og sidst den store internationale spillefilm Margrete den første.

Søren Malling er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1992.

Han har spillet med i flere af DR’s dramaserier som Taxa, Forbrydelsen, Borgen, 1864 samt Blekingegade. Søren har spillet med i en lang række spillefilm som Mænd & høns, Idealisten, Mesteren samt Magrete den første.

Kurset henvender sig til skuespillere og instruktører.

Vi har plads til 4 instruktører og 8 – 10 skuespillere