skip to Main Content

Deltag på Cannes Film Festival og få en dybere forståelse for film finansiering.

Cannes film festival er ikke bare den berømte røde løber og konkurrence film. Cannes Film Festival er en svær festival at navigere i og det er en af filmbranchens helt store platforme når det handler om finansiering, salg, køb, netværk og meget andet.

I 2020 løber festivalen fra d. 12 – 23 maj og vi har fået en unik mulighed for at invitere en mindre gruppe filmfolk (8-10 personer) fra Færøerne til Cannes og sammensætte et program over 3 dage.

Du vil få en grundig introduktion til Festivalen, alle dens konkurrencer, talentudviklingsprogrammer, kortfilmsvisninger, markedspladser for køb, salg og finansiering af film etc.

Så skal du møde nogle internationale film journalister der taler om hvordan de arbejder i Cannes og hvordan de samarbejder med nordiske filmfolk der enten har film eller projekter med i Cannes.

Så skal I møde nogle der helt grundlæggende gennemgår eksempel på en film finansiering og tale med programmers fra andre festivaler der taler om deres festivals profil og hvad de leder efter. Og endelig får du en unik mulighed for at mødes med den internationale film branche.

Programmet henvender sig til Færøske filmfolk der ønsker en bedre forståelse for hvordan festivalerne arbejder og hvordan film realiseres fra idé til lærred. Man behøver ikke at være producer for at få udbytte af programmet. Alle filmfolk der ønsker en større forståelse for hele filmmarkedet kan søge.

Der er ankomst mandag d. 18 maj mellem kl. 16.00 – 18.00

Program 19 – 21 maj og afrejse fredag d. 22 maj om formiddagen.

Vi holder til i en rummelig og meget centralt placeret lejlighed.

Det er MEGET dyrt at opholde sig i Cannes så traditionen er at man “presser sig sammen”. Det vil også være relevant i vores tilfælde. Vi kan ikke til byde seng og eget værelse men hvis du har mulighed for at medbringe madras og sovepose har vi husrum og moderne bad. Måltiderne laver vi i fællesskab.

Praktisk info:

I skal selv betale for flyet

I skal betale dkk. 500 som vi bruger til mad. Vi laver mad i fællesskab i lejligheden.

Det er gratis at akkreditere sig Cannes Film Festival

Bus fra lufthavnen i Nice til Cannes koster omkring 14 € hver vej.

 

Hvis du har lyst til at deltage skal du sende mig en mail inden d. 1. februar. Kommer der flere ansøgere end vi har plads til så trækker vi lod om pladserne. Kort tid efter deadline vil du få at vide om du er optaget og så bliver du inviteret til en orienterings møde så du også kan få hjælp til at akkreditere dig festivalen.

Har du spørgsmål så kontakt mig endelig.

 

 

Back To Top